mandag den 13. august 2012

CAMP - THE LAST DAY, BEFORE THE DAY

Så er det i morgen, at jeg rejser hen til min værtsfamilie. Jeg er sygt spændt, og har glædet mig heeelt vildt de sidste par dage! Jeg er SÅ glad for at jeg valgte at tage på plustur, for det har givet mig meget mere mod på det hele, og jeg føler mig boostet og klar - selvom jeg stadig er i stor mangel på søvn efter de sidste par dage! Tiden går hurtigt, og jeg hygger mig. Det er lidt ærgerligt, at vi kun har haft 3 hele dage sammen, os der er på camp, for det er først nu, man er begyndt at snakke med nogen af dem. Dog har jeg på den korte tid fået nogen veninder, så det er jo dejligt! Jeg sidder nu, og skal til at pakke min taske, så det hele er nogenlunde klar til i morgen. Vi skal være klar kl. 06.45am, da vi skal på guidet tur på Washington Capitol Building, eller hvad nu det lige hedder, og derefter skal vi direkte ud i lufthavnen, hvor jeg flyver til Atlanta kl. 15 ca. - det bliver så vildt! Vi er 6 exchange students herfra der skal med det fly, så vi kan sidde og snakke på vejen.

I dag har vi været på en masse museer! Vi havde 6 timer til at gå rundt og besøge lige de museer vi ville, så min veninde Astrid og jeg tog lidt af hvert. Vi var på National Air and Space museum, National Gallery of Art museum, National Natural History museum, og til sidst National American History museum - såååå vi har set den del! Derefter spiste vi aftensmad, og så tog vi på teater! Vi var inde i JFK centeret, og se et stykke der hedder 'Shear Madness', og det var SÅ sjovt, at jeg ikke engang kan komme i nærheden af at forklare det. En del af det var inpro, og man blev selv bragt ind i det, når der skulle stemmes om nogen ting, og stille spørgsmål. Det handlede om en frisør salon, hvor der blev begået et mord, og morderen var i salonen. Så vi måtte hjælpe de 2 officerer med at opklare det! Hvis i nogensinde får muligheden for at se stykket, SÅ GØR DET! Det varede 2 timer, men jeg kunne have siddet der i mange flere.


På billederne ser i(fra top til bund): 

Martin Luther King Jr.'s mindested. Jeg synes det var SÅ fedt at være der, for han er virkelig et idol for så mange mennesker, på så mange mennesker. Et citat fra en af hans taler. Astrid og jeg i det dejlige vejr! Mig foran Natural History Museum(der hvor Nat på Museet er optaget!). En elefant. Hope Diamond - en af de største diamanter i verden. Skellettet af en T-Rex - det selv samme skellet fra Nat på Museet ;). Muhammed Ali's boksehandsker. Kermit, duh! Og til sidst, mig i Air and Space :)) 

1 kommentar:

  1. Det ser sindssygt spændende ud og jeg er MEGA misundelig for det er da den ultimative oplevelse du er på. Fortsat god tur og ophold 'Over there'. Jeg holder øje med bloggen.

    Onkel Lasse

    SvarSlet