tirsdag den 31. juli 2012

NINE

I dag er der ni dage til, at jeg rejser. Jeg regner med at blive ved med at tælle ned, lige indtil den dag, hvor jeg rent faktisk rejser. Planen var jo egentlig, at jeg ville begynde at pakke i dag, men ja.. det er jeg så ikke. Jeg forstår ikke at det er så snart, så jeg føler ikke at jeg har travlt på nogen måde.

I dag fik jeg en besked fra min host dad, Ozzie. Jeg havde sendt et postkort til ham og Magda da vi var på ferie i Tyskland, og det havde de så lige modtaget. Han takkede for det, og derudover skrev han at selvom vi ikke havde mødt hinanden endnu, elskede han mig allerede, awww! Og så skrev han også at han føler at der mangler noget i deres hus, fordi jeg ikke er kommet endnu - er seriøst SÅ heldig med min værtsfamilie!


mandag den 30. juli 2012

TEN

10 dage, er hvor længe der er til, at jeg rejser. På en måde har jeg stadig ikke forstået det, og på en anden måde, har jeg. Jeg er vildt nervøs, og alligvel ikke. Tiden flyver afsted, men går alligevel stille. Jeg føler mig til tider tom indeni, og andre tidspunkter fyldes jeg med glæde. Jeg har så mange blandede følelser, at det ikke rigtig kan beskrives, men mest af alt, kan jeg ikke vente med at komme afsted.

Hannah min tyske host sister rejste d. 24, og efter at have været på camp ankom hun til Norcross igår. Hun har allerede fået telefonnumre til nogen unge, og har været med dem på tur! Hun skriver at det er helt vildt fedt, og at hun allerede har fortalt amerikanerne om mig, så jeg glæder mig bare endnu mere, af den grund!

Her til aften, cyklede jeg mig en tur. Jeg cyklede ud ad byen og hen til en af nabobyerne, hvor jeg kørte lidt rundt, inden jeg cyklede hjem igen. Det var dejligt at få luftet tankerne, og bare slappe af. I morgen regner jeg med at begynde at pakke, men nu må vi se! Én ting er sikker, med så få dage tilbage i Danmark, skal jeg hvert fald snart igang!


I NEVER THOUGHT I'D BE THIS LOVED

I lørdags skulle jeg til fest. Min veninde Christina havde inviteret mig med til hendes kusines fest, og jeg glædede mig rigtig meget. Jeg glædede mig til at møde nye mennesker, selvom jeg kort tid inden indrømme over for min mor, at jeg hellere ville til en fest med mine venner, når jeg tager til USA om så kort tid. Jeg havde gjort meget ud ad mig selv, fordi jeg gerne ville gøre et godt førstehåndsindtryk. Min mor kørte ud mig til Christina, hvor jeg skulle sove efter festen. Christina informerede mig om at der nok ville gå en halvtimes tid, inden vi kørte, og det var helt fint med mig. Vi slæbte mine ting hen til døren, og hun åbnede. Da døren gik op, stod alle mine venner og råbte 'SURPRISE'.
Der fløj plastikkrus og chips rundt i luften, og folk kom hen og tog mine ting fra mig, så jeg kunne komme ind til dem. Resten af aftnen gik med at feste og snakke, og jeg havde SÅ god en fest! Jeg var virkelig overrasket og rørt over det hele, og jeg måtte da også fælde et par tårer mere end en gang.

For at være ærlig, havde jeg aldrig troet, at folk ville komme for min skyld. Jeg var så overvældet over hvor søde alle var mod mig, og hvor mange der var henne og snakke med mig. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget det betyder for mig! Jeg fik så mange komplimenter, og alle sagde at de ville savne mig, og at de glæder sig til at jeg kommer hjem. Det var SÅ sødt gjort, og jeg vil uden tvivl aldrig glemme det. Jeg tror det var der, det virkelig gik op for mig, at jeg har en betydning for andre; at jeg har gjort noget, for at de skal huske mig, og at jeg ikke vil blive glemt. Det gik op for mig at de mennesker der har så stor en betydning for mig, gengælder mine følelser, og efter min mening, var det virkelig perfekt!


lørdag den 14. juli 2012

ONE OF THE LUCKY FEW

Noget jeg har tænkt meget over på det seneste, er hvor heldig jeg er. Ikke fordi der sker noget specielt i mit liv pt. Jeg fjoller bare lidt rundt med nogen veninder, og har det hyggeligt; nyder min ferie, og det klassiske, danske sommervejr. Men at jeg føler mig heldig, kan ikke forklares med én grund.

For et års tid siden, da min selvtillid var rigtig lav, brokkede jeg mig over stort set alt. Mine lår, min hud, min mave, mit hår, mine negle, min ikke eksisterende tan osv. osv. Jeg fokuserede utroligt meget på alt det negative, og kunne ikke rigtig finde noget positivt ved mig selv, eller ved min tilværelse; til trods for at jeg altid har haft nogle dejlige mennesker omkring mig. Jeg har meget mere selvtillid nu, men jeg har dog stadig de dage, som vi alle har, hvor livet bare ikke er, som man gerne vil have det skal være. Hvor ingenting kan skubbe os over kanten, og ødelægge vores dag. En lille ting man gør galt, kan få hele verden til at falde sammen, og vi ville ønske, at vi kunne være en helt anden; bare for en dag.

Dog priser jeg mig hver dag lykkelig, over at være den jeg er. Endelig. Jeg er lykkelig over at have alle fingre, tæer, arme og ben. Jeg har både min hørelse, mit syn og evnen til at kommunikere med andre mennesker. Jeg vågner op og står ud af sengen hver morgen uden komplikationer, og falder i søvn uden smerte. Hospitaler og lignende er steder jeg sjældent kommer, og når jeg gør, er det for andre menneskers skyld; ikke fordi jeg selv er indlagt. Jeg har aldrig brækket noget, eller været seriøst syg.

Ja, måske får jeg uren hud i perioder, og måske ville jeg have godt af at droppe al den junkfood, og tabe mig et kilo eller to, men jeg lever livet let, og uden bekymringer. Det synes jeg hvert fald er vigtigt at tænke på, for os der ellers er gode til at gå og klage over bitte små ting, der egentlig ikke har nogen størrelse, i forhold til hvad andre mennesker gennemgår hver evig eneste dag.

Så næste gang i føler jer nede, og tingene ikke går som de skal; så prøv at kigge jer omkring, og se hvor fantastisk i har det. Det har hvert fald hjulpet mig.



mandag den 9. juli 2012

ONE MONTH ❤ EIN MONAT ❤ EN MÅNED

I dag, d. 9 juli, er der præcis 1 måned til at jeg rejser til USA - som i måske allerede have gættet udfra titlen på indlægget. Min mor og jeg har i dag været ude i Aalborg, og shoppe lidt til skolen i USA. Inde på min skoles hjemmeside, kan man læse deres dress code, som stort set alle skoler i USA har. Jeg har næsten intet sommertøj, jeg må have på i skole derovre, så jeg har investeret i nogle lange shorts, nogle basic t-shirts og sådan lidt af hvert. Derudover har jeg også købt et par lækre army sweat pants fra minimum, og en fin solhat fra Monki. Føler jeg er ret klar, og så alligevel ikke.

Det er vildt, som det ligepludselig går op for mig, at jeg skal være væk fra min familie i så lang tid. Selvfølgelig glæder jeg mig helt sindssygt, som i ved, men jeg begynder også at blive ret nervøs, når det pludselig kommer så tæt på. Jeg ved godt, at jeg får travlt med en hel masse nye ting, men på samme tid er jeg nervøs for, at jeg kommer til at savne dem herhjemme. Jeg tror der er mange ting, jeg kommer til at savne, og det kan godt skræmme mig, men så er det godt, at der er så mange ting, at se frem til.

I dag har jeg fået købt det sidste, jeg egentlig manglede, så nu er jeg 100% klar til at pakke, og tage afsted. Det er vildt at tænke på, hvilket eventyr, jeg går i møde. Jeg fik for nylig spørgsmålet 'Har du fortrudt, at du tager til USA?', og umiddelbart, vil jeg helt sikkert sige nej. Der er nogen ting der skræmmer mig, men trods det, tror jeg at det her er den bedste beslutning, jeg har taget i mit liv. Godt nok er jeg jo stadig i Danmark, og jeg ved ikke hvad jeg går i møde, men jeg tror ikke, at det kan blive andet end fantastisk.

Det er svært at beskrive følelsen, jeg har, for jeg går ikke bare et nyt skoleår i møde, men et helt nyt liv.

søndag den 8. juli 2012

SURPRISE!

I fredags kom min veninde Kathrine over, og skulle spise med til aften. Hun er nu taget på ferie, og derfor skulle vi være sammen, inden hun tog afsted. Pludselig spurgte hun, om det ikke var ok at vi gik over til min veninde Thea, for at hente en dvd hun engang havde lånt. Selvfølgelig sagde jeg at det var helt i orden, så vi gik derover. Thea stod uden for hendes hus og ventede på os, og pludselig kom min veninde Charlotte også. Thea havde sagt at hun havde lavet en lille middag til hende og Charlotte, i anledning af hendes fødselsdag. Vi gik alle 4 ind til Thea, og da vi åbnede døren, stod der nogen af vores veninder, og råbte 'SURPRISE!'. De havde lavet vildt lækker mad til Charlotte og jeg, og pyntet rigtig fint op, fordi det var en fælles afskeds-surprise-fest, da vi begge rejser til USA i et år.

Vi fik lækkerlækkerlækker mad, som de havde stået og lavet lige fra morgenstunden af, og så snakkede vi og hyggede. Vi sluttede af med en quiz om USA, hvor Charlotte og jeg skulle dyste mod hinanden, hvilket var rigtig sjovt! Jeg havde slet ikke regnet med det, og det kom virkelig bag på mig!