lørdag den 23. marts 2013

PROM 2NITE?!

Så er det i aften at der er prom, og jeg er netop lige blevet færdig med min makeup. Det er så vildt, at det pludselig er så tæt på, for prom har altid virket meget fjernt. Om lidt sætter min søster Robin mit hår, og så er jeg ellers næsten klar! Min date henter mig her om halvanden times tid, så der er ved at være pres på! Glæder mig, men er på en anden måde også nervøs, for jeg har jo aldrig oplevet et amerikansk prom før!! Aaaaarh!


onsdag den 13. marts 2013

GÆK, GÆK, GÆK


Så er der ikke lang tid til påske, og jeg har endda fået mig et par påskebrev her i Amerika. To styks er det blevet til, og de er begge meget flotte; men problemet er, at jeg ikke ved hvem de er fra. Så til dem der skulle være nysgerrige, har i her mine gæt;

Dette påskebrev tror jeg er fra; Astrid, Oliver eller Tobias.

Mine gæt til dette påskebrev er; Mormor, Charlotte eller Emma.

mandag den 11. marts 2013

Hard Rock Café + Atlanta View

Heeeej bloggen! Så i torsdags fik jeg endnu en på opleveren! Mine værtsforældre, Robin, Christen, Christens veninde Fadwa og jeg tog først på Hard Rock Café i Atlanta, og derefter tog vi elevatoren op i en skyskraber, hvorfra man kan se udover hele Atlanta - og overetagen drejer derudover rundt! Det var så hyggelig en aften, og jeg er sååå glad for at mine værtsforældre tager mig med hen til alle disse forskellige steder.



søndag den 3. marts 2013

NORTH CAROLINA - AGAIN

Her for et par uger siden, var jeg i North Carolina igen. Min værtsmor, værtsfar og jeg tog derop, og boede ved mine andre søndagsskolelærere. Den hytte de har ligger langt oppe i et bjerg, og udsigten derfra er såååå vidunderlig, så jeg glædede mig meget til at se det igen! Vi havde en forlænget weekend, så vi var der i 4 dage denne gang. Vi brugte tiden på at se film, spille spil, nyde den fantastiske natur samt bare ligge og slappe af. Mens jeg har boet i Georgia, har der slet ikke været sne, men dagen efter vi kom til North Carolina begyndte det faktisk at sne - hvilket jeg endte med at nyde, selvom sne ellers ikke er noget jeg bryder mig specielt meget om; nok fordi jeg har fået nok af det i Danmark. Jeg måtte dog ud og bygge mig en lille snemand, men som i kan se på billedet længere nede, var den allerede væk ved aftenstid..



Mandag kørte min værtsmor og jeg hjem. På vej tilbage til Norcross kørte vi gennem en by der hedder Helen. Helen er et af mine yndlingssteder, da det er en vildt cute lille landsby, der er bygget efter tyske principper. Der kører en hestevogn rundt hele tiden, og man kan købe ting fra Skandinavien overalt! - Inklusiv ting fra Danmark! De har de sødeste små butikker, og jeg elsker bare at gå rundt der. Min værtsmor og jeg stoppede derfor i Helen, og gik rundt og kiggede i tre timers tid; vi købte selvfølgelig også en souvenir eller to(eller fem, ups).