torsdag den 30. august 2012

NORCROSS HIGH!

Her til aften var min værtsfamilie, Hannah og jeg oppe på skolen, til sådan noget 'Meet the teachers' halløj. Vi gik rundt til de forskellige klasseværelser som vi ville på en normal skoledag, og fulgte vores skemaer. Da Hannah og jeg kun har én time sammen, blev det en mix af mit skema, og en mix af Hannahs. Det var sjovt nok at have min værtsfar med rundt, selvom han allerede kendte nogen af lærerne i forvejen. Efter at have været til en del møder, kørte vi hen til Chick-Fil-A. 

Hvad er Chick-Fil-A, spørger i sikkert, og tro mig, det er nok det dummeste spørgsmål, man kan stille her i Norcross! Chick-Fil-A er en fastfoodkæde, der laver nogle vildt lækre kyllingeburgere, nuggets og ting i den dur, og det er heeeelt vildt populært her! - "Where are you from?" "I'm from Denmark!" "Oh okay.. Have you been to Chick-Fil-A?!?!", sådan har det lydt op til flere gang, første gang jeg har snakket med folk, og det er ikke engang løgn! Men ja, nu fik jeg det endelig smagt, og jeg må da også sige, at det var gooodt! Udover Chick-Fil-A er en anden af mine nye mad favoritter frozen yoghurt! Jeg eeeelsker det helt vildt, og det bedste er alle de forskellige slags tilbehør man kan putte på! Jeg plejer at lave en god mix af cookie dough, brownie, lion bars, nuts, white chocolate, skittles and so on! Yummm..






lørdag den 25. august 2012

FORMSPRING ME

Har oprettet en formspring til USA spørgsmål. Regner selvfølgelig ikke med en masse, men HVIS nogen af jer skulle have nogen spørgsmål, kan i stille dem der, men selvfølgelig også her på bloggen! Det virker både for dem der har deres egen profil, men også for folk der ikke bruger formspring :)

                                  

fredag den 24. august 2012

JEG HAR DET LÅGSUS


Yeaaah! Jeg har det lågsus i Usaaaaa. Skolen går godt; meget bedre siden jeg har droppet matematik, og har valgt kor i stedet. Ellers har jeg stadig tysk, biologi, us history osv. Jeg har haft nogle tests og daily grades, men for at være ærlig, er det ikke rigtig noget at regne. Ellers er alt ret chill. Vi tager tingene som de kommer, og i aften skal jeg ud til det lokale shoppingsted og spise sammen med nogle venner. I morgen står den som sagt på Sweet 16! Ja okay, fandt ud af at det faktisk er en Quinceanera, og at hun rigtigt bliver 15, men hun omtaler det selv som hendes sweet 16, så nu må vi se! Der er inviteret omkring 140 mennesker, så det bliver en stor fest, hvilket nok skal blive sjovt!

At få venner på skolen er stadig nemt. Jeg elsker at gå på de sindssygt proppede gange, og høre folk råbe 'Hi Thea' eller 'Hi Denmark!', jeg har endda hørt nogen hviske 'It's the danish exchange student..' da jeg gik forbi dem, hvilket er lidt spøjst, for folk jeg slet ikke kender ved åbenbart hvem jeg er, bare fordi jeg er en udvekslingsstudent! - Amen al den opmærksomhed ;)

Min host family er også rigtig god! Der var en dag, hvor jeg var lidt ked af det, og de fik mig virkelig ovenpå igen, så der er intet at klage over! Jeg har ikke fået taget nogen billede på det seneste, da jeg jo sådan set bare lever et 'normalt amerikansk liv' lige nu, men jeg får sikkert taget nogen i weekenden!

Håber i har det godt!<3


- Alle fra plusturen! I kan se mig nederst i midten :))

onsdag den 22. august 2012

FEELING GOOD; ENJOYING THE STATES


Heeeeeej bloggen! Som i kan se, går der ofte lidt tid mellem jeg skriver, men det er nu ikke fordi, jeg ikke har noget at skrive om! Selvom jeg har lidt op- og nedture mht. at være væk fra min familie og den amerikanske skole, så er jeg SÅ glad for, at jeg tog det her valg. Der er nogen ting der lige skal redes ud i skolen mht. til nogen fag der har været for svære, og så skal der også studeres en heeeel del til US History, men værre er det heller ikke.

I dag er sådan set gået med at være i skole, og øve til en vigtig historieprøve i morgen. Hverken Hannah eller jeg føler os klar overhovedet, og vi er begge sikre på, at vi får F - men vi vil gøre vores bedste, og så bliver det jo heller ikke bedre. Udover historie og matematik går alt godt! Resten af fagene er nemme at finde rundt i, og jeg finder nemmere og nemmere rundt på skolen.

Onsdag, som er i morgen for mig, mens jeg skriver dette indlæg, skal jeg skype med min dejlige, danske familie. Jeg glæder mig sådan, mest fordi jeg har så meget, jeg gerne vil fortælle dem! Fx har en pige jeg har snakket med inviteret både Hannah og jeg til hendes 'Sweet Sixteen' her på lørdag, hvilket jeg glæder mig siiiindssygt meget til! Torsdag skal Hannah og jeg ud og shoppe sammen med vores søde værtsfamilie, og fredag skal vi måske ned til poolen her i byen. Lørdag skal vi som skrevet til sweet sixteen, så der kommer dagen nok til at gå med forberedelser til det, og søndag efter kirke skal Hannah og jeg vist nok ud og have pizza med nogen fra kirken! - Det var noget der blev aftalt før jeg kom, så jeg ved ikke lige helt hvordan det skal foregå, men det bliver sikkert sjovt!

Hvis i har nogen spørgsmål, må i meget gerne komme med dem! Jeg regner med at svare på dem i et indlæg, eller noget i den stil, så bring it!

 Hannah og jeg på Stone Mountain!
 Stone Mountain, inden det blev mørkt og det overdrevet fede lazer show begyndte! 
Og ja, cheese pizza.. Noget jeg allerede har spist alt for meget af; men alligevel ikke kan få nok af! 

mandag den 20. august 2012

NEW IN; USA

Har det fortsat godt her i the states! I morgen starter skolen igen, så deeeeet. Nok har jeg venner der, men skole er vel aldrig rigtig noget man glæder sig til som sådan. Jeg har haft masser af lejlighed til at shoppe, og jeg har da også fået brugt et par dollars eller to, så jeg tænkte at jeg lige ville vise jer, hvad det er blevet til, so far. Ved godt billederne ikke er så gode, da lyset ikke er så godt :)


fredag den 17. august 2012

AMERICAN SCHOOL; UPDATE

Som mange af jer har set, skrev jeg igår et indlæg om min første skoledag. Det var ikke meningen, at det skulle lyde så trist, som det kom til, for jeg havde jo en god dag!! Jeg har allerede fået venner på skolen, en beundrer eller to, og det er SÅ fedt! Ja okay, måske kunne jeg være bedre til matematik, og hvad sååå; det er jo ikke ligefrem matematik, jeg er her for!

Det er sindssygt, så mange komplimenter jeg har fået - USA er satme noget, der styrker selvtilliden! Her er et par eksempler: Woah, you are SO pretty! Wait a sec girl, you can't be an american, we don't look that good! Love your shirt! I wish I looked like you! og så videre.. Hver gang jeg hilser på nogen, lyder det ofte således: Hi.. Oh wow, you're so prettyyy! Amen jeg siger jer, folk er høfligheden selv!

Når jeg går på gangen, er der altid nogen der lige råber 'Hi Thea', så jeg føler mig på ingen måde alene. Folk er bare så nemme at snakke med! Jeg er virkelig begyndt at føle mig hjemme her, må jeg godt nok indrømme!

Igår mødte jeg en pige i min study class, vi faldt i snak, og om et par timer kommer hende og hendes veninde og henter Hannah og jeg, og så tager vi ud og shopper. Jeg fatter ikke hvor nemt det er at få venner, og selvom jeg havde fået af vide, at man ikke får venner på så stor en skole jeg går på, synes jeg ikke det var været noget problem overhovedet!

Hvis nogen skulle være nysgerrige, så tager jeg US history, German level 3, English litterature, Algebra 1, Biologi og Photo design på skolen, og jeg synes det går meget godt! US history er lidt svært at komme ind i, fordi jeg startede midt i det hele, men ellers synes jeg klasserne er nemme nok, og jeg har ikke længere problemer med at finde rundt på skolen! Gud, der er kun gået 3 dage, og jeg har det allerede så godt!

I love this place!

      Went face painting with my host dad!

torsdag den 16. august 2012

FIRST DAY OF SCHOOL; AMERICAN SCHOOL

I dag var det min anden dag i skolen her i Amerika, men jeg tænkte at jeg først ville fortælle jer om den første dag, der på en måde var rigtig god, men også rigtig dårlig - mest god dog!

Det startede godt ud. Jeg snakkede med nogle rigtig søde piger, og alle var rigtig venlige. Dog havde jeg svært ved at følge med i US history timen, men det var nu kun fordi vi altid skulle bruge vores notater fra ugen før, hvor jeg jo ikke var der. Alt gik strygende. Der var SÅ mange der ville snakke med mig, og de hilser når jeg går på gangen. Da jeg så skulle havde biologi, gik det galt. Det skal lige siges at skolen har 2 etager, og 3000-3500 elever. På 1. etage er der A, B, C og D lokaler, der alle hedder noget med 100, mens lokalerne ovenpå hedder noget med 200. Da der på trods af de mange lokaler ikke er plads til alle eleverne, er der også nogle trailere udenfor, hvor jeg har en time i. Men ja, biologi! Jeg skulle hen til lokale D205, men i stedet, kom jeg til at gå ind i lokale C205. Jeg sad derinde i ca. 30 min. - hvis ikke mere - inden det gik op for mig, at det var helt forkert, og slet ikke i nærheden af biologi. Jeg måtte undskylde, og få læreren til at skrive en seddel til min biologilærer. Det gik fint, for lærerne er rigtig søde, så det var ikke noget problem, men det var selvfølgelig reeeet pinligt!

Efter biologi skulle jeg have matematik(Algebra 2). Jeg satte mig ind, kiggede på tavlen, og gik helt i baglås. Jeg havde aldrig set nogen af tingene før, og den måde de skulle regne på, har jeg aldrig brugt. Jeg sagde det til læren, og i stedet for at forklare mig hvordan man skulle gøre, ligesom i Danmark, sagde hun bare til mig, at hvis ikke jeg kunne finde ud af det, måtte jeg gå til matematikhjælp hver dag efter skole. Jeg blev virkelig ked af det, og følte mig SÅ dum. Jeg besluttede mig for at gå ned til min counselor, for at blive flyttet til en nemmere klasse. Jeg nægtede at skulle have en hjælper hver dag, for så ville jeg blive nødt til at køre med skolebussen, i stedet for at blive kørt af en ven, som kører Hannah og jeg; og så gad jeg bare heller ikke gå til en hjælper, når det teknisk set ikke var min skyld, at vi ikke har lært de teknikker i Danmark. Da jeg kom ned på hendes kontor, brød jeg fuldstændig sammen. Jeg tuede fordi jeg savnede min mor, far og lillebror og fordi jeg følte mig dum og ydmyget. Jeg sad der lidt, mens hun trøstede mig, og så gik jeg ud til frokost, men hun undersøgte sagen. Da jeg kom derud, var der med det samme en gruppe der kom løbende hen til mig, og ville have mig til at spise med dem.

Resten af dagen gik med at snakke med en masse mennesker, og nu jeg tænker over det, snakkede jeg med mindst 20-25 mennesker den dag. Det gjorde dagen så meget bedre, at alle var så i mødekommende! Jeg har allerede fået nogen venner der, og det er jeg SÅ glad for! Opdaterer igen senere - tror det her indlæg var nok for denne times tid :))


mandag den 13. august 2012

CAMP - THE LAST DAY, BEFORE THE DAY

Så er det i morgen, at jeg rejser hen til min værtsfamilie. Jeg er sygt spændt, og har glædet mig heeelt vildt de sidste par dage! Jeg er SÅ glad for at jeg valgte at tage på plustur, for det har givet mig meget mere mod på det hele, og jeg føler mig boostet og klar - selvom jeg stadig er i stor mangel på søvn efter de sidste par dage! Tiden går hurtigt, og jeg hygger mig. Det er lidt ærgerligt, at vi kun har haft 3 hele dage sammen, os der er på camp, for det er først nu, man er begyndt at snakke med nogen af dem. Dog har jeg på den korte tid fået nogen veninder, så det er jo dejligt! Jeg sidder nu, og skal til at pakke min taske, så det hele er nogenlunde klar til i morgen. Vi skal være klar kl. 06.45am, da vi skal på guidet tur på Washington Capitol Building, eller hvad nu det lige hedder, og derefter skal vi direkte ud i lufthavnen, hvor jeg flyver til Atlanta kl. 15 ca. - det bliver så vildt! Vi er 6 exchange students herfra der skal med det fly, så vi kan sidde og snakke på vejen.

I dag har vi været på en masse museer! Vi havde 6 timer til at gå rundt og besøge lige de museer vi ville, så min veninde Astrid og jeg tog lidt af hvert. Vi var på National Air and Space museum, National Gallery of Art museum, National Natural History museum, og til sidst National American History museum - såååå vi har set den del! Derefter spiste vi aftensmad, og så tog vi på teater! Vi var inde i JFK centeret, og se et stykke der hedder 'Shear Madness', og det var SÅ sjovt, at jeg ikke engang kan komme i nærheden af at forklare det. En del af det var inpro, og man blev selv bragt ind i det, når der skulle stemmes om nogen ting, og stille spørgsmål. Det handlede om en frisør salon, hvor der blev begået et mord, og morderen var i salonen. Så vi måtte hjælpe de 2 officerer med at opklare det! Hvis i nogensinde får muligheden for at se stykket, SÅ GØR DET! Det varede 2 timer, men jeg kunne have siddet der i mange flere.


På billederne ser i(fra top til bund): 

Martin Luther King Jr.'s mindested. Jeg synes det var SÅ fedt at være der, for han er virkelig et idol for så mange mennesker, på så mange mennesker. Et citat fra en af hans taler. Astrid og jeg i det dejlige vejr! Mig foran Natural History Museum(der hvor Nat på Museet er optaget!). En elefant. Hope Diamond - en af de største diamanter i verden. Skellettet af en T-Rex - det selv samme skellet fra Nat på Museet ;). Muhammed Ali's boksehandsker. Kermit, duh! Og til sidst, mig i Air and Space :)) 

søndag den 12. august 2012

CAMP!

Så har jeg i alt været på camp i 3 dage - hvis man altså kan tælle den første dag med, hvor vi bare fløj rundt og ventede i lufthavnen. Det her været SÅ godt indtil videre, virkelig! Jeg er faldet godt i spænd med en dansk pige, så det er fedt! Vi har set så meget, at jeg ikke længere kan holde styr på det, og ikke kan huske hvad alle tingene hedder. Sidst jeg opdaterede, skrev jeg, at vi skulle til Time Square, hvilket vi også kom. Jeg købte et par sko i Forever 21, og så var vi også på Hard Rock Café. Derefter tog vi op i Empire State Building, og så hjem og i seng! I dag har vi kørt i bus fra NY til Philadelphia, hvor vi stoppede og så lidt forskellige ting, og så tog vi videre til DC, hvor vi befinder os nu. Vi har set Det Hvide Hus, Abraham Lincoln Memorial,  vi har været i et kæææmpe mall og meget andet. Her er lidt pics, så i kan få en lidt bedre idé om det hele!




fredag den 10. august 2012

I'M IN NEW YORK!

Hurtig update, inden mine roomies og jeg tager ned i lobbyen og mødes med de andre! Rejsen igår gik ret godt, også på trods af at vi måtte vente 10 timer i lufthavnen, på vores fly. Vi ankom til hotellet i nat 3am, så søvn har vi ikke fået meget af, men vi er alligevel rimelig friske! I dag har vi set The Statue of Liberty, og nogle andre ting, jeg ikke lige kan navnet på. Vi skulle have været henne ved Ground Zero, men det nåede vi ikke, da det begyndte at styrte ned! Så tog vi tilbage til hotellet, fik nyt tøj på, og da regnen var stoppet, tog vi ud og shoppede! - Som jeg dog kan rime. Jeg har købt et vildt bling-bling armbånd, samt nogle flotte øreringe, og jeg regner også med at købe noget senere, da vi skal til Time Square! Pt skinner solen, og vejret er læææækkert, så vi glæder os til at komme ud og nyde det igen! Har det virkelig fedt på camp, og glæder mig så meget til resten af den, samt til at se min host family!


torsdag den 9. august 2012

ZERO

Dette er et planlagt indlæg, da jeg ved denne tid sikkert står og får hjælp af en aller anden medarbejder i  Amsterdam lufthavn, eller sidder på flyet mod NY, og er vildt lettet over hvor godt alt er gået. Jeg har glædet mig til den her tur i så lang tid, og jeg fatter ikke, at det er nu. Alle de ting jeg har undret mig over, drømt om og glædet mig til, er nu. Det er ikke om 9 måneder, 4 dage, og et par timer, det sker som i læser dette indlæg.

Jeg har været ret nervøs den sidste tid, men når jeg kommer til New York, tror jeg endelig at jeg kan begynde at nyde det hele, og suge alt hvad jeg kan, til mig. Jeg har drømt om at se Empire State Building, Ground Zero, The Statue og Liberty, Time Square og alle de ting i SÅ lang tid, og nu går min drøm i opfyldelse - hvad mere kan man ønske sig?

Jeg håber at i har det godt, hvor end i er. Om i også er på vej ud på jeres livs eventyr, hvad end det er et år som udvekslingsstudent, et år på efterskole, eller om i starter på gymnasie eller på et nyt job. Jeg håber hvert fald at i har en masse ting, der giver jer gå på mod og lyst til at smile, for det har jeg, og jeg skal nok også finde noget, her i USA.

Knus.


DELAYED )):

Lige nu sidder jeg så i Paris lufthavn, selvom jeg skulle have været på flyet for lang tid siden. Vi skulle have fløjet kl. 13.55, og nu, næsten 2 timer senere, skal vi stadig vente 8 timer mere på flyet, da det er 10 timer forsinket.. Vi skulle gerne være i New York kl. 01.00 lokal tid. Jeg er rimelig ærgerlig over at vi derfor ikke får set New York by night oppe fra Empire State Building, men nu må vi se hvad der kan gøres. Jeg sidder sammen med 5 andre danske udvekslingsstudenter, der ligesom jeg er ret irriterede over det her, men nu har vi da tid til at hygge og lære hinanden at kende, og så må vi jo sove i flyet!

AMSTERDAM LUFTHAVN

Så fik jeg sgu 30min. gratis internet. Lige nu sidder jeg i Amsterdam lufthavn, som i måske havde gættet, baseret på titel af indlægget. Den er pænt stor, men virkelig nem at finde rundt i! Føler mig så awesome, når jeg allerede sidder her ved min gate, halvanden time før flyet letter. Næste stop, Paris. Bring it!


onsdag den 8. august 2012

ONE

Pakket? Ja. Klar? Nej. Eller, måske. Jeg har det sygeste stress pt. Mainly fordi alt mit lort ikke kan presses ned i min håndbaggage, og ellers fordi jeg er pisse bange for at skulle flyve alene - there, I said it. Jeg føler mig som den dummeste blondine, når jeg ikke fatter hvordan jeg skal finde de forskellige terminaler, gates osv. Derudover aner jeg heller ikke hvor jeg skal hente min kuffert, hvis den overhovedet skal hentes, inden jeg kommer til New York. Føler mig rimelig fucked, for at være ærlig, men alle siger at det nok skal gå, så det vælger jeg at stole på.

Jeg tænkte at jeg lige ville komme med noget info om det hele, da jeg nu ved hvad jeg skal se på den camp/plustur jeg skal på. Det hele starter i morgen tidlig. Vi skal være i Aalborg lufthavn kl. 04.15, og jeg letter fra den danske jord kl. 06.15. Flyet fra Aalborg fører mig til Amsterdam, hvor jeg har et par timer, indtil jeg skal videre med næste fly, til Paris. I Paris har jeg igen nogle timer, og så flyver jeg derfra, og direkte til USA, hvor jeg ankommer i JFK lufthavn i NYC. I New York skal jeg først og fremmest finde min kuffert, og dernæst skal jeg finde resten af dem, som skal på camp. Vi tager hen til vores hotel, tjekker ind, og derefter tager vi ud og spiser. Når vi har spist skulle man tro at vi ville tage tilbage til hotellet og sove, men nej du, vi smutter sgu op i Empire State Building; helt op til 86. etage!

Næste dag, altså på fredag, skal vi bl.a se Time Square, spise på Hard Rock Café, på cruise og se The Statue og Liberty, se Ground Zero/Wall Street og så videre - søvn lyder det ikke til, at vi kommer til at få særlig meget af, men hvad fanden. Lørdag tager vi til Philadelphia og smutter på museum, derefter hurtigt videre til Washington DC, hvor vi skal se flere museer og sådan lidt af hvert, og søndag kommer til at gå med det samme - museer, sight-seeing og shopping (forhåbentlig). Mandag spiser vi morgenmad, ser et siiidste museum, og så skal vi spredes over hele USA, hvor jeg selv, som i ved, skal til Atlanta, Georgia. Så nu har i nok en idé om, hvordan min rejse kommer til at forløbe.

Siden jeg skal på camp fra i morgen og til mandag, skal i ikke regne med nogen indlæg, da det ikke ser ud til at der er internet på vores hoteller, men jeg håber at i vil stay tuned!



tirsdag den 7. august 2012

TWO


Så sidder jeg ellers her i sofaen, lalleglad og nærmest høj af de kommende oplevelser. Jeg har de sygeste mood swings indeni, for det ene øjeblik vil jeg gerne bare være hjemme, og det andet kommer glæden og spændingen op i mig, og giver mig det største drive og gå på mod. Jeg er nået langt med pakningen, og mangler kun mine skønhedsprodukter og elektronik. Pt ligger det hele på spisebordet, men i morgen skal de pakkes ned - så fremt det hele kan være i kufferten, uden at komme op over de 23kg. 23kg til al en tøj, sko, makeup, smykker osv. - Kan det beskrives som andet end en piges værste mareridt? Jeg kommer hvert fald til at tage en del tøj fra, men oh well, det kan jo købes når jeg kommer derover!

Jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg vil inverstere i et par Jeffrey Campbell Lita sko, når jeg kommer derover. Jeg er dog i tvivl om, hvilken model. Jeg hælder lidt mellem den med nitter, den helt enkle sorte, eller den med glimmer. Tror den med nitterne/spikes er den der tiltaler mig mest. Hvad synes i? 


THREE

Tre dage. Fuuuuuuu. Jeg fatter inta, og dog. Jeg begynder godt nok at sætte mere og mere pris på min familie, for jeg kommer satme til at savne dem!! I dag har jeg fået pakket en hel del. Jeg har næææsten alt tøjet på plads, og så er jeg begyndt at pakke mine skønhedsprodukter. Mit værelse er utrolig rodet pt, da der ligger solhatte, opladere, jakker, tasker og alt muligt over det hele. Pludselig virker 23kg som meget, meget lidt.

Udover at pakke, har jeg i dag været i biffen med min veninde Kathrine. Vi så Abraham Lincoln - The Vampire Hunter. Den var vildt fed, og kan klart anbefales! Inden biografen, tog jeg bussen hen til min farmor, for at sige ordentligt farvel til hende. Det var lidt mere end jeg kunne håndtere, og der var en del mennesker der kiggede mærkeligt på mig, da jeg kom snøftende gennem byen - men oh well, hvad ved de. I morgen står den på pakning, lægebesøg, venindebesøg og råhygge med min dejlige lillebror!


Årh, gammelt billede af min bror og jeg. Gonna miss him<3

søndag den 5. august 2012

FOUR

Haha, igen kommer indlægget ud rimelig sent, men jeg har bare SÅ mange planer her for tiden!

I dag har naboerne været ovre, sammen med deres børn. Det var rigtig hyggeligt, og de havde endda nogle rigtig fine gaver med, jeg helt sikkert får brugt! Efter de var taget hjem, begyndte min mor og jeg så småt at pakke. Vi nåede ikke rigtig længere end at jeg fik fundet noget nattøj og tandpasta frem, men det er vel også bedre end ingenting.

Pt sidder jeg sammen med min veninde Emma. Vi har lavet en lille gave til min anden veninde Frederikke, der tager på efterskole - hvad vi har lavet, får i at se i morgen, når hun har fået gaven!

Ellers skrider alt fremad, hurtigt. Selv mener jeg, at tiden måske går lidt for hurtigt. Jeg begynder så småt at få lidt ondt i maven, over at skulle undvære min familie i så lang tid, og ikke mindst over at skulle flyve helt alene fra Aalborg til Amsterdam, og så fra Amsterdam og til Paris. Det er ikke noget, jeg glæder mig specielt meget til.. men derefter skal det nok blive sjovt!

Jeg ved slet ikke hvordan det bliver på torsdag når jeg skal afsted, men der er vel ikke andet at gøre, end at vente og se.


FIVE


Teknisk set, da jeg skriver dette indlæg efter midnat, burde det hedde 'FOUR', men whatever.

I dag har jeg været oppe ved min mooormor og min bedstefar. Jeg sov der fra igår til i dag, og min mormor hjalp mig med at lave en gave, til min værtsmor Magda. Jeg har lavet nogle glasperler, og sat dem i en halskæde - håber hun kan lide det! Derudover har jeg fået mere info om min camp, så jeg regner med at lave endnu en video, inden jeg rejser - hvornår ved jeg ikke, for jeg har riiiimelig travlt pt! Nu begynder jeg virkelig at mærke, den svære del ved at tage afsted; afskeden. Det er virkelig hårdt for mig at sige farvel til min familie og venner, og det er stille ved at gå op for mig, at jeg skal afsted.. puuuh. Dog har jeg så meget at se frem til, som alligevel for mig til at smile!

Husk endelig at spørge om alt hvad i skulle have på hjertet!


fredag den 3. august 2012

SIX

I dag er der så seks dage til, at jeg rejser. Mine forældre havde arrangeret at vi skulle holde åbent hus, for min dejlige familie; hvilket vi så gjorde. En god del af min familie kom, og jeg fik en masse gaver og ikke mindst opmærksomhed. Det er så mærkeligt, at jeg nu officielt har sagt farvel til nogen af dem, og jeg kommer helt sikkert til at savne dem!

Under det hele, valgte min mor at holde tale. Hun begyndte selv at blive rørt i starten, hvilket også gjorde at jeg selv fik tårer i øjnene, og til sidst, da talen var færdig og jeg skulle op og give hende et kram, begyndte vi begge at tude. Gud jeg kommer til at savne dem, men alle de ting jeg skal opleve, skal nok holde mig beskæftiget!



torsdag den 2. august 2012

SEVEN

I dag har jeg været i byen med 2 veninder. Vi startede ud med at shoppe, og sluttede af på VISA, hvor vi fik lækker mad. Det var sidste gang jeg så min veninde Christina, da hun tager på ferie i weekenden, så jeg er i princippet sagt farvel til hende, indtil vi ses næste år. Det var ikke fordi det var vildt trist eller noget, for jeg fatter stadig ikke noget som helst.

Jeg har fået købt min værtsgave, og også en lille ting til Hannah - men jeg har valgt ikke at skrive noget om det her på bloggen, da Hannah nogle gange læser med ;) Udover det købte jeg mig et par trøjer, og nogle ting jeg manglede til USA.

I morgen kommer næsten hele min familie og siger farvel, så må vi se, om det begynder at gå op for mig!


onsdag den 1. august 2012

EIGHT

Otte dage. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Lige nu sidder jeg og skriver med Hannah, som jo lige nu sidder hjemme ved Ozzie og Magda. What. the. heck. Jeg har så utrolig en syrealistisk fornemmelse, der umuligt kan beskrives. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive i det her indlæg, for mine følelser er de samme som igår. Jeg fatter intet, men ved at jeg skal glæde mig. Tro ikke, at det er fordi jeg ikke gør det, altså glæder mig, men det er som om det hele fylder så meget, at dets realitet under ingen omstændigheder kan presses ned i mit hoved.

Håber i har det godt, og er lidt mere klar i pæren end jeg!


- anede seriøst ikke hvilket billede jeg skulle sætte ind, så her er 2 lys