tirsdag den 29. januar 2013

HANNAH IS FREE!

Der er mange der har spurgt ind til Hannah, og jeg har endda også fået beskeder om at jeg var verdens værste veninde, fordi jeg flyttede hen til en ny værtsfamilie, uden at få hende til at flytte med. Nu vil jeg så gerne have lov til at forklare lidt mere om, hvad der præcist skete.

Da jeg skiftede værtsfamilie, valgte hun at blive. Jeg havde været meget åben med hende om hvad jeg gik og tænkte på, da jeg virkelig ville give hende mulighed for at tænke over, om hun ville flytte med mig. Da jeg kom dertil, hvor jeg bare kunne mærke at jeg ikke kunne bo der længere, snakkede jeg igen med hende, men hun valgte altså at blive, og give det en længere chance; jeg vidste bare at det aldrig ville blive bedre, og jeg havde allerede spildt to måneder i deres hus, så jeg så ingen grund til at blive længere. Selvfølgelig ville jeg ønske at hun var flyttet med, men det var som sagt ikke op til mig.

Indtil for en måneds tid siden, så det ud som om at hun ville blive der resten af skoleåret, men vi blev ved med at presse på, og til sidst besluttede hun sig for, at hun også ville flytte. Ligesom mig var det gået op for hende at det ikke blev bedre; og det var faktisk kun blevet værre. Mine værtsforældre tilbød at hun kunne bo her, hvilket hun vildt gerne ville. Hun kontaktede hendes kontaktperson her i USA, men til alles overraskelse sagde hendes kontaktperson at hun var utaknemmelig, og at hun ikke måtte skifte; og derudover forbød hun også Hannah at snakke med min værtsmor igen samt vores anden søndagsskolelærerinde, og hvis hun gjorde ville hendes kontaktperson sende hende hjem til Tyskland.

Vi kunne ikke rigtig gøre noget, så jeg satte mig ned og skrev en email til hendes far, da jeg tænkte at hendes forældre da måtte kunne hjælpe hende på en eller anden måde. Han svarede hurtigt, og fortalte mig at de slet ikke vidste hvor slemt det stod hende til, og at de nu ville gøre alt for at få hende ud. Pludselig gik alt i den rette retning, og det endte med at hun fik en ny kontaktperson, fordi den gamle var helt korrupt! Dog kunne hun ikke flytte ind her, da det er en del af hendes organisations regler; da jeg har boet her i lang tid nu, ville hun sikkert komme til at føle sig lidt udenfor, så hun måtte altså finde hendes egen familie her i Norcross. Som jeg har skrevet på bloggen før, går jeg i søndagsskole i vores kirke. I min klasse har vi 4 lærer; altså 2 par, som er gift. Det ene par er mine værtsforældre, som i kan se her på bloggen, og det andet par er en anden vildt sød familie, som i stedet for tre piger, har tre drenge - hvoraf den ene er en af mine gode venner herovre. Anyways, da hun ikke kunne bo her, sprang det andet par ind og snuppede hende, så hun kunne komme væk hurtigst muligt; så nu er der ingen grund til at bekymre sig om Hannah mere, for nu er hun endelig kommet væk!! Vi holdte endda en friheds fest for hende herhjemme, som jeg havde pyntet op til! :-)



4 kommentarer:

  1. Flot Thea, ikke alene klarer du din egen situation, men jeg ved også hvor meget du har gjort for at få Hannah til at flytte. Det var ikke lykkedes, hvis du ikke havde taget sagen i dine hænder. Jeg er meget stolt af dig.

    SvarSlet
  2. Er jeres forhold stadig som det var da i boede sammen, eller hvordan? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Både og. Vi snakker ikke så meget mere, men det er fordi hun er blevet mig stille, på det sidste. Det hele har været rigtig hårdt for hende, så jeg tror det vil tage hende lidt tid, før hun kan åbne helt op igen :-)

      Slet
  3. You rock girl - det er bare SÅ godt gået, hvis det ikke havde været for dig, så boede Hannah stadigvæk hos den gamle og ekstremt dårlige værtsfamilie.
    At der er nogen, der kan finde på at kalde dig den værest veninde, ja, det siger mere om dem, end om dig...
    Jeg er ikke i tvivl om, at du er en dejlig veninde, for ikke at sige en rigtig dejlig person - med hjertet på rette sted.

    SvarSlet