lørdag den 12. januar 2013

ET NYT SEMESTER

Så er den første hele uge af det nye semester ovre. Jeg nyder stadig at gå på High School, selvom jeg stadig ikke helt har vænnet mig til at gå på en skole med omkring 4000 elever! Inden jul havde vi eksamener, og her for to-tre dage siden, fik jeg så mit karakterblad for sidste semester, som ser sådan her ud:

World lit: A (97%)

Biology: A (96%)

US History: A (90%)

Photo design: A (94%)

Chorus: A (95%)

German III: B (89%)

Average: A (93,5%)

Så som i kan se, er High School altså ikke noget at stresse over! Jeg har endda de klasser som faktisk er lidt sværere, og de er stadig rigtig nemme! På min skole kan man have CP, Honors og AP, som er tre forskellige niveauer i skolen. CP står for College Prep. og er faktisk den nemmeste klasse, derefter kommer Honors, som er det jeg har haft i alle klasser, hvilket er et mellemniveau, og derefter er der AP, som så er det sværeste.
Jeg synes egentlig ikke der har været vildt mange lektier; kun i US History. Min sværeste klasse har uden tvivl været US History, for alle amerikanerne har jo gennemgået alle tingene siden de startede i børnehave stort set, så klassen har mest været repitation for dem, mens jeg jo har skullet lære alt fra bunden! Jeg har da også failet et par tests i den klasse, men jeg endte alligevel med at få A, hvilket jeg er meget tilfreds med.
Ellers har jeg bare fjollet rundt i specielt World litterature, da jeg må sige at det er den største joke af en klasse! Jeg har ikke fået andet end A i den klasse hele semesteret, og jeg har endda ikke arbejdet særlig hårdt overhovedet! - Det bliver uden tvivl hårdt at komme hjem og starte gym, for jeg laver måske lektier én eller to gange om ugen her.
Dette semester har jeg valgt at fortsætte med de samme klasser, udover at jeg har skiftet biologi ud med sociologi; og så har jeg taget sociologi på CP niveau, haha! Det er nu nogle helt fine klasser, men jeg må sige at Photo design er og bliver min yndlings.

I morges stod Robin og jeg tidligt op, gik hen til the YMCA, tog en times spinning klasse, og så gik vi ellers hjem igen og på hovedet i seng. Jeg vågnede for ikke så længe siden, så nu har jeg lige været en tur i bad, fået sat noget vasketøj over, ryddet mit værelse op, og så skal Robin og jeg til at se Gilmore Girls! Haha, vi har sovet sammen de sidste mange nætter, og så har vi lagt og set Gilmore Girls inden vi faldte i søvn. I aften skal vi fejre min søster Julies fødselsdag, da vi ikke havde tid til at fejre den ordentligt på hendes rigtige fødselsdag. Vi tager på en restaurant der hedder Dante's, som skulle være noget helt specielt, så kameraet kommer selvfølgelig med!

Håber i har det godt!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar