mandag den 17. december 2012

HVOR BLEV TIDEN AF?

Gud hvor går tiden bare stærkt! Der sker så meget, og jeg når slet ikke at opdatere om den ene ting, før der allerede er sket noget nyt. I dag var det min yngste værtssøster Robins fødselsdag, så udover at være i kirke har dagen mest gået ud på at fejre hende, samt studere til eksamener! Havde min første eksamen i fredags, som var i kor, så nu er der 'kun' fem mere i vente..

I tirsdags havde vi vores anden kor koncert, som selvfølgelig var med masser af julemusik. Jeg havde glædet mig rigtig meget, for jeg vidste hvor sjov den anden koncert var. Denne gang sang vi meget bedre, og vi havde meget mere styr på vores diction, ensemble og hvad der ellers hører til. Min værtsmor, værtsfar og Robin var der, samt min ældste værtssøster Julie og hendes veninde Jerri(som bor ved os pt). Jeg var så glad for at de var der, og sad og smilede til mig under hele koncerten! Da vi var færdige tog vi på restaurant for at fejre at det gik godt, og da jeg kom hjem gav de mig en fin rose; som de forkæler mig!

Efter kor koncerten! Øverste billede, fra venstre mod højre: Jerri, Julie, Værtsmor, Mig, Robin og Værtsfar! 

Mig og mine sisters!! Her kan i nok godt genkende Robin og Julie, men brunetten er så den sidste søster i flokken, ved navn Christen. Hun er den mellemste, som lige er kommet hjem fra college, for at tilbringe hendes ferie med os! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar