lørdag den 2. februar 2013

WARM BODIES AT SMG

Er lige kommet hjem fra biffen! Var i noget der hedder Studio Movie Grill sammen med Robin og hendes veninder, og vi så filmen Warm Bodies, der har premiere i Danmark d. 7. februar, så vidt jeg ved. Studio Movie Grill aka SMG er klart et af mine yndlingssteder! Det er en blanding mellem en restaurant og en biograf, da man i salen sidder i komfortable kontorstole foran borde, og under filmen kan man bestille mad ved at trykke på en knap, der efterfølgende lyser op i rødt. Når personalet ser den røde lygte, kommer de med det samme. Man kan få alt muligt lækkert som salat, burger, pizza, milkshake, desserter osv.

Vi så som sagt Warm Bodies, en film jeg helt klart vil anbefale! Egentlig havde jeg ikke specielt meget lyst til at se den, men den så vel ok ud. Jeg var meget skeptisk i starten, men så begyndte den virkelig at fange mig! Nu er den jo ikke udkommet i DK endnu, men jeg vil virkelig opfordre jer til at tage ind og se den når den udkommer; eller til valentine! Historien i filmen er lige noget for alle piger, der elsker romantik, mens den stadig er fuld af action, hvilket er noget de fleste drenge kan lide! Helt sikkert en film, man senere skal købe som dvd!


       - Billederne har jeg fundet på google.

2 kommentarer:

  1. Wow hvor lyder det fedt! Men er der ikke ret meget larm under sådan én film, når folk så sidder og spiser (og evt. snakker?) :-)

    //Marie - www.mariemacaron.blogspot.dk (Blog om mit liv, træning og løb)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, overhovedet ikke! Folk sidder stille og nyder deres mad, men de snakker ikke; det er ligesom en normal biograf, men med cheeseburgere ;)

      Slet